Undervisning og formidling cover art

Undervisning og formidling

Undervisning og formidling

By: Anders Peter Nielsen
Listen for free

About this listen

En podcast, der fokuserer på undervisning og skole. Gæsterne er interessante personer og/eller organisationer, der på hver deres måde forsøger at tænke nyt, inspirere og hjælpe andre på vej, når det gælder den gode undervisning og en skole i verdensklasse.

© 2025 Undervisning og formidling
Episodes
  • Jagten på det gode læremiddel 3: Analyse af, hvordan lærerne anvender forskellige digitale læremidler
    Jun 25 2025

    I dette afsnit bliver du klogere på digitale læremidler og brugen af dem.

    Hvordan digitale læremidler bruges ude i klasselokalerne er nemlig noget, som PhD-studerende Maiken fra Aarhus Universitet og Via University College har undersøgt grundigt.

    Så grundigt, at hun er ved at skrive et PhD-projekt om digitale fagportaler i brug, hvilket du får glæde af, hvis du lytter med den lille times tid, afsnittet varer.

    Gennem en grundig analyse af hvordan digitale fagportaler bruges i praksis, kommer Maiken nemlig både overraskende indsigter og konkrete råd til at vurdere og ikke mindst tilpasse de læremidler, du har til rådighed.

    Alt i alt et podcastafsnit, der kombinerer forskningsbaseret viden og praksisrelevante indsigter. Værdifuldt for både lærere, læremiddelproducenter og alle med interesse i, hvordan (digitale) læremidler faktisk bruges i danske klasselokaler.

    Gæst:

    PhD-studerende Maiken Norup

    Episodeoversigt:


    1: Forskningsprojektets fundament

    Hvori Maiken præsenterer sit omfattende PhD-projekt, hvor hun har fulgt undervisningen i tre 8. klasser gennem hele forløb med digitale fagportaler i litteraturundervisning.

    Du bliver klogere på hele PhD-projektet, hvis formål det er at undersøge, hvad der sker, når forholdsvis få læremidler bruges af rigtig mange lærere. Et udgangspunkt, der fører tilbage til et forskningsfund fra 2017, der viste en skævvridning mellem analytiske og fortolkningsmæssige aktiviteter i læremidler.

    2: De tre læremidler under luppen

    Analysen fokuserer på tre konkrete læremidler:

    • "Dig og mig ved daggry" fra Gyldendal - et værkforløb hvor eleverne læser en roman og arbejder med tilhørende aktiviteter.

    • "Noveller fra nullerne" fra Gyldendal - hvor eleverne læser tre noveller og arbejder med forskellige opgaver.

    • "Sci-fi: Fremtiden er her" fra Alinea - et science fiction-baseret forløb.

    Maiken forklarer om sine fund og arbejdet med fx videoobservationer og du bliver klogere på indholdet i de tre læremidler, lærernes planlægning og den faktiske udførelse af undervisningen. I alle tre aspekter fandt Maiken nogle interessante mønstre.

    3: Overraskende fund fra klasselokalerne

    Denne del handler om, hvad lærerne gør at selvom analytiske aktiviteter dominerer i læremidlerne. Hvilke øvelser og aktiviteter tilføjer de, hvad tager de ud og hvordan sikrer de sig, at eleverne kan forstå handlingen, parafrasere og redegøre for grundlæggende indhold i de tre forløb.

    Her får du en masse inspiration fra Maiken til, hvordan du konkret selv kan tilpasse de læremidler, du har til rådighed og/eller ønsker at bruge.

    4: Praktiske råd til læremiddelvurdering

    Samtalen fører over i konkrete anbefalinger til dig som lærer til, hvad du skal vægte i dit arbejde med at vurdere de læremidler, du ønsker at anvende. Og der zoomes en smule ind på litteraturundervisningen i form af råd til, hvor du kan skabe "hensigtsmæssige uenigheder" i litteraturundervisningen og være opmærksom på elevernes behov for stilladsering af læseforståelsen.

    Din vært:

    Som så ofte før, Anders Peter Nielsen.

    Feedback og/eller ideer til afsnit?

    Find mig (Anders Peter) på LinkedIn og send din besked.

    Vil du holdes opdateret på, hvad jeg ellers går og laver (og kommende afsnit af podcasten), så er mit nyhedsbrev måske noget for dig:

    Kontakt og nyhedsbrev - Undervisning og formidling (uogf.dk)

    Husk også at følge Undervisning og Formidling på enten Facebook og/eller LinkedIn.

    Tak fordi du lyttede med!

    Show More Show Less
    1 hr and 4 mins
  • Jagten på det gode læremiddel 2: Fra idé til virkelighed (og lidt om fagfornyelsen).
    Jun 11 2025

    Et opslag på LinkedIn førte til en udfordring fra Martin Kongshave: Undersøg processen omkring læremidler fra idé til brug på skolerne.

    Og lav en podcast om det.

    Hurtigt måtte Martin og jeg sande, at ét afsnit ikke kunne gøre det.

    Afsnittet her er derfor nummer 2 i en serie, hvor du bliver klogere på læremidler og arbejdet, der ligger bag de taskebøger og digitale platforme, der hver dag bruges flittigt rundt om på landets skoler.

    Afsnittet her er lidt længere - Martin stillede nemlig som benspænd, at jeg skulle tale med både store og små forlag. Og undervejs dukkede der nye muligheder op, der var for gode til ikke at tage med.

    Gæster:

    Kristina Grindsted

    Udviklingskonsulent med speciale i skriftsproglig udvikling og trivsel og ejer af virksomheden Læs af lyst.

    Kåre Rasborg

    Redaktionschef på forlaget Forstå.

    Rikke Bay

    Forlagsdirektør hos Alinea og Akademisk Forlag. Og medlem af Danske Undervisningsforlag.

    Ann-Birthe Overholdt Nicholaisen

    Leder af CFU Københavns Professionshøjskole & Forperson i CFU Danmark

    Episodeoversigt

    1: Udgiveren, konsulenten og anmelderen
    Kristina har mange kasketter på. Ud over at drive sit eget lille forlag, så underviser hun også elever og anmelder læremidler. Måske derfor har hun meget på hjerte, når det gælder læremidler og hvad du skal kigge efter, inden du køber de næste hjem til din skole.

    2: Processen fra idé til virkelighed
    Hvordan er processen fra en idé hos fx en organisation til at et undervisningsmateriale ser dagens lys. Det gør Kåre dig klogere på, når han fortæller om sit arbejde med at lave læremidler. Han kommer også med sine tanker om krav og giver dig et indblik i, hvordan de inddrager elever og lærere undervejs.

    3: 25 års erfarings giver et godt indblik i branchen
    Rikke er om nogen en af dem, der har været længe i den danske læremiddelbranche. Det kommer vi en smule omkring, mens Rikke også fortæller lidt om det store arbejde, der ligger bag udviklingen af et materiale til et fag fra fx 1.-9. klasse.

    Og så taler vi om brancheforeningens rolle og arbejde med at gøre opmærksom på, hvad gode læremidler skal kunne og hvorfor der skal investeres mere i læremidler, end tilfældet er i dag.

    4: CFU'ernes rolle og et kig på den kommende fagplaner
    Episoden rundes af med en snak med Ann-Birthe om hvilke rolle CFU'erne spiller ift. læremidler og hvordan de er involveret i debatten om, hvordan læremiddellandskabet skal se ud i 2027, når de nye fagplaner skal implementeres.

    Feedback og/eller ideer til afsnit?

    Find mig (Anders Peter) på LinkedIn og send din besked.

    Vil du holdes opdateret på, hvad jeg ellers går og laver (og kommende afsnit af podcasten), så er mit nyhedsbrev måske noget for dig:

    Kontakt og nyhedsbrev - Undervisning og formidling (uogf.dk)

    Husk også at følge Undervisning og Formidling på enten Facebook og/eller LinkedIn.

    Tak fordi du lyttede med!

    Show More Show Less
    1 hr and 15 mins
  • Mød Charlotte, den gennemsnitlige lærer (2024/25)
    Jun 6 2025

    Kan man overhovedet tale om den gennemsnitlige lærer?

    Måske hører du til dem, der vil svare nej.

    At afsnittet alligevel har fået den titel er fordi, afsnittet handler om at blive lidt klogere på, hvordan livet som lærer er i skoleåret 24/25.

    Tilbage i december svarede 1502 lærere på de 29 spørgsmål, der var en del af Lærerundersøgelsen.

    Én af de lærere var Charlotte, der har sagt ja til at vi ser nærmere på hendes besvarelse. Ikke på alle spørgsmålene, men spørgsmål valgt ud fra noget så simpelt som, at det var der, Charlotte havde noget på hjerte.

    Ud over de spørgsmål, så er interviewet blevet suppleret med spørgsmål fra LinkedIn, hvor lærere og skoleledere har budt ind på ting, de gerne ville høre Charlottes bud på.

    Har du ikke set eller hørt om Lærerundersøgelsen før, så kan det anbefales at gå ind på Lærerundersøgelsen.dk og blive lidt klogere.

    Men ellers er det bare at lytte med og finde ud, hvordan en lærer oplever jobbet.

    For resten så er Charlotte på ingen måde en gennemsnitlig lærer.

    Gæst: Charlotte Schelde-Rathkjen

    Charlotte er matematiklærer i udskolingen på Grønvangskolen i Vejen. Gift og mor til fire. Og så vil hun meget gerne fortælle, hvordan hun oplever det at være lærer på godt og ondt.

    Episodeoversigt

    1: Hvem er den gennemsnitlige lærer
    Med udgangspunkt i de første af spørgsmålene i Lærerundersøgelsen fortæller Charlotte en smule om sin baggrund og vi ser, hvordan det passer med enkelte af svarene fra de 1501 andre lærere, der deltog i undersøgelsen.

    2: Sorgerne og glæderne ved lærerjobbet
    I Lærerundersøgelsen skulle lærerne svare på, hvad de holdt mest af. Og hvad der var de største udfordringer ved jobbet. Charlotte åbner op og fortæller om de gode ting ved jobbet, men også de ting, der frustrerer og giver hende udfordringer.

    3: Hvordan skolelederne kan hjælpe lærerne
    Lærerundersøgelsen indeholdt også spørgsmål om ledelsens rolle ift. at støtte lærerne bedst muligt. Det med ledelse kredsede enkelte af spørgsmålene fra LinkedIn også om.

    4: Lærer i en ny virkelighed
    Den teknologiske udvikling påvirker også skolen og med udgangspunkt i spørgsmålene om digitale læremidler og AI i skolen kommer Charlotte også med sine tanker om de muligheder, udfordringer og behov, som naturligt opstår hos lærerne.

    5: De andre, måske lidt mindre emner

    Undervejs i podcasten kommer kommer Charlotte også med sit syn på mediernes beskrivelser af skolen, mobilpolitikker, forældresamarbejde og hendes syn på, hvordan mobning blandt eleverne har udviklet sig.

    Og du finder ud af, om der er et skolebibliotek på Grønvangskolen - og hvad en gennemsnitlig lærer har med på en gennemsnitlig madpakke.

    Feedback og/eller ideer til afsnit?

    Find mig (Anders Peter) på LinkedIn og send din besked.

    Vil du holdes opdateret på, hvad jeg ellers går og laver (og kommende afsnit af podcasten), så er mit nyhedsbrev måske noget for dig:

    Kontakt og nyhedsbrev - Undervisning og formidling (uogf.dk)

    Husk også at følge Undervisning og Formidling på enten Facebook og/eller LinkedIn.

    Tak fordi du lyttede med!

    Show More Show Less
    46 mins
No reviews yet