• Har du en bil med kameraer, bryder du højst sandsynligt loven
    Sep 25 2024
    Har du en bil med kamera, bryder du højst sandsynligt loven, lyder min overskrift. Hvorfor? Jo, de otte kameraer som eksempelvis i en Tesla kan bruges til ulovlig TV-overvågning, ifølge TV-overvågningsloven.
    Dertil kan brugen af bilens kamera også medføre flere brud på GDPR. Det vurderer jeg og en anden af landets førende eksperter i ulovlig overvågning i en artikel til TV 2.
    FDM, bilisternes interesseorganisation, har rykket Justitsministeren og Datatilsynet for svar på, om anvendelse af bilens kameraer er ulovlig eller ej.
    Justitsminister Peter Hummelgaard (S) vil ikke tage konkret stilling hertil, men i et skriftligt svar lyder det, at "Justitsministeriet har igangsat et arbejde med henblik på at overveje, om TV-overvågningsloven bør tilpasses i lyset af udviklingen, for så vidt angår bilkameraer."
    Hvad er op og ned? Skal vi have ny lovgivning om TV-overvågning, der giver Tesla-ejerne lov til at filme alt og alle? Skal Tesla-bilernes kameraer indstilles anderledes?
    Og hvordan kan Tesla i det hele taget få lov til at sende biler på markedet, der efter alt at dømme overvåger ulovligt per automatik?
    Jeg forsker i databeskyttelse på Aalborg Universitet, og i det følgende vil jeg forsøge at besvare de spørgsmål.
    Når man som bilejer køber en ny bil, vil bilen i dag som oftest være udstyret med kamera.
    Vi har længe været vant til bak-kamera, men nyere biler kommer med flere og flere kamerapakker, hvor Tesla er et godt eksempel på en bil med en stor kamerapakke.
    En Tesla er udstyret med 8 kameraer, der filmer 360 grader rundt om bilen i op til 250 meter fra bilen.
    Bilen kan dermed filme og indsamle rigtig mange personoplysninger, hvorfor Datatilsynet også er blevet spurgt ind til lovligheden heraf helt tilbage i 2022.
    Det danske Datatilsynet henviste tilbage i 2022 blot til, at det hollandske datatilsyn var i gang med undersøgelse af Tesla.
    Og i februar 2023 fortalte det hollandske Datatilsyn, at Tesla havde ændret nogle af deres funktioner omkring 'sentry mode', efter at Datatilsynet havde igangsat deres undersøgelse af bilernes kameraudstyr.
    Det har særligt været 'sentry mode', der har været fokus på i relation til Tesla.
    Ifølge Tesla er 'sentry mode' "en funktion, der giver dig mulighed for at overvåge mistænkelige aktiviteter omkring din Tesla, når den er parkeret og låst på bestemte steder.
    Når der registreres mistænkelige bevægelser, reagerer bilen, afhængigt af hvor alvorlig truslen er. Hvis der registreres en betydelig trussel, begynder kameraerne på din bil at optage, og alarmsystemet aktiveres."
    Noget af det, Tesla ændrede på baggrund af det hollandske datatilsyns undersøgelse af bilens kameraer, var, at bilen nu først begynder at filme, når noget rører ved den, og at bilen vil give 'besked' om, at den filmer.
    FDM har dog i en test efter opdateringen konstateret, at nogle modeller stadig filmer, selvom de ikke er rørt ved.
    Hvis bilen begynder at filme, vil bilen vise en besked om dette på touchskærmen inde i bilen, og forlygterne vil blinke.
    Hvis du passerer en Tesla, der begynder at blinke, skal du altså være opmærksom på, at du bliver filmet.
    Tesla er opmærksom på, at bilens kamerapakke kan være problematisk at anvende og gør derfor ejeren opmærksom på, at "det er dit eget ansvar at konsultere og overholde alle lokale bestemmelser og ejendomsrestriktioner vedrørende brug af kameraer."
    Belejligt for Tesla, men svært overskueligt for Tesla-ejeren.
    I Danmark betyder det, at man som bilejer skal være opmærksom på at overholde TV-overvågningsloven og GDPR (for en dybere juridisk analyse af disse reguleringer i relation til Tesla, se her og her).
    Og hvad går de så helt konkret ud på? Lad os tage dem hver for sig.
    TV-overvågningsloven er en national lov fra 1982, der som udgangspunkt forbyder private at overvåge gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til almindelig færdsel.
    Det får adjunkt, ph.d., Nanna Grønning-Madsen, og professor, dr.jur., Sten Schaumburg-Müller, til at konkludere "… at i hvert fald overvåg...
    Show More Show Less
    12 mins
  • Fire giftige gasser fra fødevarer du bør kende - og undgå
    Sep 25 2024
    Gasser affejes ofte som et biprodukt af vores fordøjelsesproces, og de er generelt harmløse og forårsager kun akavede øjeblikke og uvelkomne lugte.
    Men midt i de godartede udledninger fra vores kroppe kan visse fødevarer selv udlede potentielt farlige gasser.
    Selvom giftige gasser fra fødevarer sjældent dukker op i hverdagen, udgør de en betydelig risiko, hvis vi udsættes for høje koncentrationer.
    Det gælder særligt på arbejdspladser, hvor store mængder mad bliver opbevaret under dårligt ventilerede forhold, såsom korn i siloer, der kan udlede nitrogendioxid, eller dårligt opbevaret fisk og skaldyr, der udleder svovlbrinte.
    Den kulinariske verden byder på uventede farer lige fra produkter fyldt med giftig cyanid til dødbringende biprodukter fra fermentering og gæring.
    I denne artikel udforsker vi farerne og belyser vigtigheden af fødevaresikkerhed og korrekt håndtering af vores madvarer.
    Lad os starte med en historie fra Thailand, hvor bambus, en tilsyneladende harmløs basisvare, endte med at være dødelig.
    En tragisk hændelse indtraf, da en person faldt ned i en dårligt ventileret, tre meter dyb brønd fuld af friskskårne bambusskud.
    I det ellers uskadelige bambuskød findes stoffet taxiphyllin, som er et cyanogent glykosid.
    Når man skærer i bambusskud, bliver glycosidase-enzymet aktiveret, og det sætter gang i produktionen og derefter frigivelsen af den meget giftige gas hydrogencyanid (HCN), også kendt som 'blåsyre'.
    Cyanid forhindrer cellerne i at bruge ilt til energi, hvilket kan føre til, at cellerne ikke længere fungerer.
    Det påvirker livsvigtige organer som hjernen og hjertet, der bruger meget ilt som energikilde, og som er afgørende for at opretholde kroppens samlede funktion.
    I en dårligt ventileret brønd kan store mængder hydrogencyanid dræbe på få øjeblikke.
    Derfor er det heller ikke underligt, at da syv andre forsøgte at hjælpe den første, der faldt i brønden med friskskårne bambusskud, resulterede det i, at alle mistede bevidstheden og to døde af hjertestop.
    Årsagen blev bekræftet gennem undersøgelser af den omgivende luft og af cyanidindholdet i bambusskuddene.
    Og det gælder ikke kun bambus. Knoldplanten kassava, som er en fast bestanddel i mange køkkener verden over, indeholder også et cyanogent glykosid kaldet linamarin.
    Når det forarbejdes kan det, ligesom bambus, frigive den giftige HCN-gas.
    Der findes eksempler på, at arbejdere på kassava-fabrikker, som måske ikke engang selv spiser kassava, ubevidst har indåndet cyanidgas under forarbejdningen.
    Ved en undersøgelse kunne man i arbejdernes urin finde spor af thiocyanat, en metabolit der dannes, når cyanid interagerer med svovlgrupper inde i kroppen.
    Et andet område, hvor mad kan udlede giftige gasser, er under nogle typer af fermentering.
    Under fermentering, også kaldet gæring, vil mikroorganismer som bakterier, gær eller svampe omdanne kulhydrater som sukker og stivelse til alkohol eller syrer, typisk i et iltfrit miljø.
    Både det iltfrie miljø og selve omdannelsen til alkohol eller syre kan være farligt, som eksemplerne herunder viser.
    Har du nogensinde undret dig over, hvordan den umiskendelige lugt af rådne æg opstår? Det er såmænd bare svovlbrinte.
    Lugten skyldes primært svovlmolekylet i æg, men andre fødevarer med et højt proteinindhold kan også være årsag til denne ildelugtende gas.
    Fiskeaffald kan være skyld i store mængder svovlbrinte (og dermed forfærdelig lugt), hvis rummene til affaldet ikke er ordentligt ventileret.
    Faktisk har dårligt ventilerede opbevaringsrum forårsaget dødsfald og skader blandt mange arbejdere.
    Når bakterier mæsker sig i fordærvede fisk ombord på fiskekuttere, omdanner de svovl i det proteinrige kød, og producerer en dødelig gas: Hydrogensulfid.
    Hydrogensulfid virker på samme måde som cyanid ved at hæmme cellernes evne til at bruge ilt som energi.
    Hvis man indånder store mængder, kan man hurtigt miste bevidstheden, hvilket har givet gassen øgenavnet 'knockdown gas', meget lig cyanid.
    Et andet eksempel på en giftig gas fra fer...
    Show More Show Less
    9 mins
  • Dansk opfindelse: En lille boks tjekker din sundhed og kondital på få minutter
    Sep 25 2024
    Hvor meget ilt kan dine muskler optage? Og hvor god form er du faktisk i?
    Svært spørgsmål sådan uden videre at besvare, uanset om man dyrker motion dagligt eller helst holder sig fra at få pulsen i vejret.
    Det kræver nemlig et laboratorium med måleudstyr, og at pulsen bankes helt i vejret for at kunne udregne dit kondital eller VO2max, som det også kaldes.
    Ikke længere.
    Forskere fra Aalborg Universitetshospital har udviklet en lille boks ved navn Seismofit, der kan måle konditallet på få minutter, mens man ligger stille på en briks, skriver hospitalet i en pressemeddelelse.
    "Normalt kræver det et større udstyrsstykke at måle VO2max. Det vil typisk foregå i et laboratorium og er meget fysisk krævende for personen, idet man for eksempel skal cykle for fuld kraft i 15-20 minutter," fortæller Peter Søgaard, der er overlæge ved Hjertemedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital og professor ved Klinisk Institut, Aalborg Universitet, ifølge pressemeddelelsen.
    "Det er både upraktisk og dyrt, og for svage patienter er det ikke uden risiko."
    Seismofit kan i stedet placeres på brystet. Den måler så vibrationer i hjertets bevægelse. Målingerne sendes til en app, hvor en avanceret algoritme udregner konditallet.
    Ifølge forskerne kan det have stor betydning for sundhedssektoren, at de får den viden om deres patienter.
    Hvis tallet for eksempel er lavt for en ung patient, kan det være en indikation på fremtidige sygdomsforløb med hjerte-kar-sygdom, diabetes eller overvægt. Forskerne påpeger desuden, at VO2max sandsynligvis er den stærkeste indikator for en persons sygelighed og dødelighed.
    Show More Show Less
    2 mins
  • Ny rapport: Klimaforandringer forværrede oversvømmelserne i Centraleuropa
    Sep 25 2024
    Oversvømmelserne i Centraleuropa denne måned har medført katastrofale konsekvenser, hvor mindst 24 personer har mistet livet.
    De dødbringende oversvømmelser skete på baggrund af kraftigt regnvejr, da stormen Boris gik i land.
    Nu viser en ny rapport, at menneskeskabte klimaforandringer faktisk fordoblede risikoen for oversvømmelser.
    Det skriver forskergruppen bag rapporten World Weather Attribution (WWA) i en pressemeddelelse.
    Her fandt forskerne frem til, at:
    Klimaforandringer har gjort voldsomt fire-dages nedbør mindst dobbelt så sandsynligt og syv procent kraftigere.
    De fire dages nedbør fra stormen Boris var det kraftigste, man hidtil har registreret i Centraleuropa.
    Hvis den globale temperatur når 2 grader, vil lignende storme blive 5 procent mere intense og ske 50 procent hyppigere.
    Forskerne fra WWA analyserer klimaforandringers effekt på et ekstremt vejrfænomen ved at sammenligne det med en klimamodel.
    Den klimamodel simulerer, hvor voldsom en oversvømmelse eller tørke havde været i en verden, hvor vi ikke afbrændte fossile brændsler. Du kan læse mere om, hvordan forskere kæder vejrfænomener sammen med klimaforandringer her.
    Rapporten er derfor et varsel om fremtidens klima:
    "Indtil olie, gas og kul erstattes med vedvarende energi, vil storme som Boris give endnu kraftigere nedbør, som vil drive oversvømmelser, der lammer økonomien," siger klimatolog Joyce Kimutai fra Imperial College London i pressemeddelelsen.
    Resultaterne er ikke overraskende, da det falder i tråd med anden forskning, siger klimaprofessor Jens Hesselbjerg Christensen til DR.
    Men det fremhæver vigtigheden af klimatilpasning:
    "Vi skal anstrenge os meget for at tilpasse os de her ekstreme vejrsituationer," siger han til DR.
    Show More Show Less
    2 mins
  • Personer, vi kan lide, påvirker, hvad vi husker og mindes
    Sep 25 2024
    Vores hukommelse er langt mere end en lagerplads i hjernen.
    De personer, der er involveret i vores minder, påvirker, hvad vi husker, og de forbindelser, vi danner minderne imellem, viser vores studie.
    Vores hukommelse hjælper os med at lære af vores erfaringer og udvikle ny viden ved at integrere og opdatere information. Denne proces omfatter mere end blot at huske individuelle hændelser; den er også med til at forbinde elementer fra forskellige minder.
    Hvis du for eksempel læser i avisen, at en politisk gruppe har fejet og gjort rent i en lokal park, og ved din næste gåtur i parken bemærker, hvor ren parken er, kan det føre til, at du giver den politiske gruppe æren for den ryddelige park.
    Hvis du bemærker, at andre parker i byen også ser rene og pæne ud, går du måske ud fra, at den politiske gruppe igen har været på spil. Hukommelsen kan skabe udledte forbindelser ud over direkte oplevelser.
    Skabelsen af disse forbindelser er en adaptiv proces, som hurtigt og fleksibelt kan styrke vores viden. Disse mentale genveje kan dog nogle gange resultere i, at vi drager falske slutninger.
    Vores forskning undersøgte, hvordan en præference for visse grupper af mennesker påvirker vores evne til at skabe disse forbindelser, som beror på slutninger.
    Tidligere studier har vist, at informationer fra grupper, vi kan lide, øger vores adgang til vores hukommelse. Disse grupper kan være alt fra et fodboldhold eller et politisk parti, til et kor vi synger i.
    Men før vores studie stod det ikke klart, om dette fænomen strækker sig til hjernens evne til at forbinde information fra forskellige oplevelser til at drage slutninger.
    Grupperingen af, hvem vi kan lide, og hvem vi ikke bryder os om, var baseret på deltagernes egne præferencer.
    Vores 189 deltagere blev bedt om at skabe profiler af 'holdkammerater' og 'modstandere' ved at vælge, hvordan de så ud, og så tildele dem egenskaber som politisk orientering, spisevaner, yndlingssport og musikpræferencer.
    De udfyldte også et spørgeskema for at måle, hvor meget de kunne lide deres holdkammerater og modstandere, samt svarede på udtalelser som: 'Jeg har lyst til at lære denne person bedre at kende'.
    Deltagerne udførte derefter en computeropgave, der involverede en række forskellige hændelser, der fandt sted forskellige steder - for eksempel i en park - samt involverede hverdagsgenstande som en paraply, præsenteret af enten en holdkammerat eller en modstander.
    Efter denne læringsfase blev deltagerne bedt om at drage slutninger ved at forbinde objekterne præsenteret i den samme scene. Vi observerede, at oplysninger præsenteret af afsendere eller kilder, som deltagerne kunne lide, blev forbundet lettere.
    Deltagerne udledte forbindelserne mellem objekterne mere præcist og med større sikkerhed. For eksempel var det lettere at forbinde de to objekter vist i parken, hvis informationen blev præsenteret af en holdkammerat.
    Det indikerer, at vi kan prioritere information forskelligt, baseret på hvor godt vi synes om kilden.
    Vores data peger på, at deltagerne kan 'lagre' information fra en kilde, de ikke har tillid til eller ikke lide, til forsigtig håndtering senere, mens de har en tendens til at stole på oplysninger fra en person eller gruppe, de kan lide.
    Når personer, de kan lide, eller som de stoler på, præsenterer information, fokuserer deltagerne på det, der bliver præsenteret, i stedet for hvem der præsenterer det.
    Vores viden bliver ofte udviklet ved at danne en syntese af flere forskellige informationer.
    Forestil dig, at du lige er startet på en ny arbejdsplads. Selvom du ikke har set alle dine nye kolleger sammen, begynder du at koble folk sammen. Når du møder Anna og Maria, og nogle dage senere Maria og Emilia, udleder du nok, at Maria og Emilia også arbejder sammen.
    Hvis vi ikke er så gode til at 'syntetisere' eller koble minder, der involverer grupper, vi ikke kan lide, kan det hæmme vores evne til at udvide vores vidensbase. Da information fra kilder, vi kan lide, har en tendens til at stemme over...
    Show More Show Less
    6 mins
  • Passer tøjet? Garanteret ikke, hvis du har en stor barm eller er høj
    Sep 25 2024
    I øjeblikket kan vi se unge designere, der hver uge dyster mod hinanden i at lave de fedeste nye stykker tøj i programmet 'Danmarks Næste Tøjdesigner' på DR.
    Pasform er blandt andet et kriterie, der betyder meget for dommerne og dermed også for designerne.
    "Det, som vi ved er afgørende for, om man beholder et stykke tøj i garderoben, er pasform - altså om tøjet sidder behageligt på kroppen, og så om du synes, det klæder dig," forklarer Mette Terkildsen, der er lektor og forsker i design og bæredygtighed på VIA University College i Herning.
    Hvis tøjet ikke sidder perfekt, er vi mere tilbøjelige til at gemme det bagerst i skabet, smide det ud eller sende det retur, forklarer Mette Terkildsen videre.
    "Og det er jo ikke ret bæredygtigt," siger hun.
    Men faktisk har flere danske kvinder store problemer med at finde tøj, der passer godt på kroppen. Det viser forskning, som Mette Terkildsen står bag.
    "Langt det meste tøj er designet til middelhøje kvinder med smal talje, så der er rigtig mange kvinder, der ikke kan købe det tøj, de har lyst til," forklarer hun.
    Helt konkret er det meste tøj i Danmark baseret på et standardmål over den gennemsnitlige kvinde, der er timeglasformet med forholdsvis smal talje, B-skål og som er cirka 1,68 centimeter høj.
    Standardmålene er lavet ud fra et gennemsnit for kropstypen hos blandt andet amerikanske kvinder - der er ikke lavet konkrete mål af danske kvinder, uddyber Mette Terkildsen
    "Men danske kvinder ser jo ikke nødvendigvis ud som gennemsnittet af amerikanske kvinder, så derfor passer målene langt fra alle," siger hun.
    Mette Terkildsen har i perioden fra 2018 til 2023 skannet cirka 400 danske kvindekroppe for at undersøge, om de kunne passe tøj i standardmålene. Hendes resultater viser, at kun 12 procent af de tilfældigt udvalgte danske kvinder har de kropsmål, der lever op til standarten.
    "Det er så ærgerligt, for rigtig mange kvinder føler sig forkerte, fordi de har svært ved at finde tøj, der sidder godt," siger hun.
    Det hjælper ikke nødvendigvis at gå en størrelse op i tøj. Pasform handler nemlig om kroppens form, uddyber Mette Terkildsen.
    "Hvis du har en stor barm, er T-shirten typisk for kort foran. Og selv hvis en større størrelse giver mere længde, vil skuldrene måske så pludselig hænge ned over overarmene," forklarer hun.
    Derudover fortæller flere af de kvinder, som Mette Terkildsen har talt med, at det er enormt svært at finde tøj i store størrelser.
    "Flere føler sig udelukkede fra bestemte stile og trends. Der er rigtig meget tøj, som du ikke kan få i størrelser over 42," siger hun.
    Mette Terkildsen havde mange uformelle samtaler med kvinderne, der stod og skulle skannes.
    "Helt af sig selv begyndte de at tale om alle de ting, de ikke kunne lide ved deres krop, og hvad der er svært ved at finde tøj," siger hun.
    De uformelle snakke og en lang række observationer i danske butikker afslørede blandt andet, at det ofte er bukser og jeans, der er svære at få til at passe.
    Ud af cirka 350 kvinder, var det 77 procent, der oplevede problemer med pasformen, når de var ude og shoppe.
    Når vores tøj ikke passer, er det faktisk en mental belastning, lyder det fra Else Skjold, der er lektor og ph.d. i design og bæredygtighed på Det Kongelige Akademi i København.
    "Tøj er en vigtig del af vores identitet. Følelsen af at være udenfor kategori er helt ekstremt ydmygende," siger hun.
    Det har ikke altid været sådan, at der kun var én pasform, der blev skaleret op i forskellige størrelser.
    "Engang havde vi i Danmark en tøjkultur, der favnede kropsdiversitet," fortæller Else Skjold.
    Hun henviser til tiden før standardmålene for tøj for alvor blev sat i system fra 1990'erne, hvor der fandtes flere forskellige variationer af pasform indenfor forskellige størrelser.
    "For eksempel kunne man i den samme størrelse Medium finde en skjorte med brede skuldre, smalle skuldre eller med mere vidde foran, så dem med større barm også kunne være med," pointerer Else Skjold.
    Derudover var det dengang meget mere normalt,...
    Show More Show Less
    7 mins
  • Parring og god camouflage: Her er fem roste billeder fra 'naturfotografernes Oscar-uddeling'
    Sep 24 2024
    I fotokonkurrencen 'Wildlife Photographer of the Year' dyster man i forskellige aldersgrupper om at indkapsle det mest kreative, originale eller teknisk avancerede billede af naturen.
    Her er fem af de billeder, som i 2024-udgaven har fået særlig opmærksomhed ved at modtage ros fra dommerpanelet.
    Billedet 'I spotlyset' er taget af Shreyovi Mehta, som er finalist i kategorien 'Unge fotografer op til 10 år'.
    Motivet viser den støvede morgensol i Keoladeo Nationalpark i Indien, hvor to påfugle står i en perfekt spejling af hinanden. Fotografen Shreyovi var i skoven med sine forældre, da hun tog billedet.
    Påfuglen er i øvrigt en ikonisk fugl i Indien, hvor den kan opleves året rundt i nationalparken Keoladeo. Men er fuglen i virkeligheden også en dansk art?
    Det har Videnskab.dk undersøgt i denne artikel:
    Billedet herover går under navnet 'Sammen er vi stærke'. Det er fra kystlinjen ved Praia da Ursa i Sintra, Portugal, hvor man kan se, hvordan blåmuslinger stimler sammen for ikke at blive skyllet væk af havet.
    Blåmuslinger filtrerer havvand ved at spise de alger, bakterier og giftstoffer, som findes i vandet, og de spiller derved en stor rolle i havets økosystem. Det kan man læse mere om i artiklen her:
    'Farlig bifangst' viser en vridende blinkhindehaj, som bliver halet op af Greenpeace-skibet 'Arctic Sunrise'. Miljøorganisationen dokumenterer blandt andet fiskefartøjers bifangst, for eksempel hajer, der ryger med i forsøget på at fange tun og sværdfisk.
    75 procent af alle hajarter er faktisk truede, og som et resultat af blandt andet overfiskeri er hajbestanden faldet med over 70 procent siden 1970. Det kan man læse mere om her:
    Herover ser man billedet 'Stormfulde højder'. En baggrund af stormskyer og vildfarende insekter indkapsler farlig parringsleg mellem løver i nationalparken Serengeti i Tanzania.
    Fotografen så løverne parre sig flere gange, før hunnen til sidst sagde stop over for den ivrige han.
    Men hvorfor virker det til, at hanløver hopper på en hvilken som helst hun?
    Det har vi forsøgt at svare på i denne 'Spørg videnskaben'-artikel:
    Xingchao Zhu har taget billedet 'Godt camoufleret'.
    Fotografen har stået ansigt til ansigt med det kattelignende dyr manul, lige efter den har fanget en lille fugl. Manulen lever blandt andet i den mongolske højslette, hvor billedet er fra, og kattedyret er kendt for sin tykke pels og runde ører, der gør den i stand til at camouflere sig i forbindelse med jagt.
    Men hvilken form for camouflage er egentlig den mest effektive i dyreriget?
    Det kan man læse mere om i denne artikel:
    Vinderne af konkurrencen 'Wildlife Photographer of the Year 2024', som også bliver kaldt 'naturfotografernes Oscar-uddeling', bliver annonceret 8. oktober.
    Et udvalg på 100 billeder taget af fotografer fra hele verden udstilles derefter på Natural History Museum i London. Fra 22. november kan du opleve billederne på Statens Naturhistoriske Museum i København.
    Show More Show Less
    3 mins
  • Spækhuggere med knive og afhuggede hoveder: Hundredvis af oldgamle geoglyffer fundet i peruviansk ørken
    Sep 24 2024
    Menneskehoveder, lamaer og spækhuggere.
    Det forestiller nogle af de geoglyffer - store motiver og mønstre, der er udpenslet i jorden - som forskere med hjælp fra AI har fundet i ørkenen i Peru, skriver New Scientist.
    Tidligere har arkæologer knyttet disse jordtegninger til folk i Nazca-kulturen, som begyndte at lave geoglyffer for cirka 2.000 år siden.
    Geoglyfferne forestiller dyr og menneskelignende figurer, og så har de typisk en længde på flere meter.
    Nogle af de nyopdagede geoglyffer antyder menneskeofringer, da nogle af 'kunstværkerne' forestiller afhuggede hoveder og spækhuggere med knive, skriver mediet.
    "På keramik fra Nazca-perioden er der billeder, der forestiller spækhuggere med knive, som skærer menneskehoveder af," siger artiklens hovedforfatter, Masato Sakai fra Faculty of Humanities and Social Science ved Yamagata University i Japan, til NewScientist.
    Sammen med sine forskerkollegaer har Masato Sakai trænet en kunstig intelligens i at genkende geoglyffer fra Nazca-perioden ud fra luftbilleder af den peruvianske ørken, Nazca Pampa.
    I alt blev 303 geoglyffer opdaget under undersøgelser i 2022 og 2023, hvoraf AI hjalp direkte med at finde 178 af dem. Men næsten 1.000 mulige geoglyffer mangler at blive nærmere undersøgt ved fremtidige feltundersøgelser, siger Masato Sakai.
    Der er formentligt tale om mindre geoglyffer, der er lokaliseret på bjergskråninger eller snoede stier, der stammer fra enkelte individers eller små gruppers rituelle aktiviteter, afslutter han.
    Show More Show Less
    2 mins